Opgave 2

Opgaver | Opgave 1: Elforsyning | Opgave 2: Grønland

Folkeafstemninger, vi aldrig fik — Opgave 2 —

Grønland og Rigsfællesskabet

Da vi forærede 98 % af territoriet væk uden at spørge befolkningen – og hvordan vi sikrer Rigsfællesskabets fremtid.

Essay / Blogserie 2026

❖ ❖ ❖

Siden begyndelsen af sin anden embedsperiode har den amerikanske præsident Donald Trump sagt, at USA bør annektere Grønland fra Kongeriget Danmark. Efterretninger om "prepare-to-deploy orders" til to infanteribataljoner fra den amerikanske hærs 11th Airborne Division i Alaska samt amerikansk militærfly på vej til Thule øger spændingerne i Arktis. Danmark agerer resolut. 19. januar ankom de første 200 danske kampsoldater og 23. januar meddeler Forsvarskommandoen, at en multinational militærøvelse ”Arctic Endurance” allerede er iværksat og at de første danske kampsoldater allerede er indsat i Nuuk sammen med soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland og Belgien.

Det virkede! I Davos 21. januar udelukkede Trump brug af militær magt til at erobre Grønland. Den danskledede øvelsesaktivitet i og omkring Grønland kendt som Arctic Endurance fortsætter dog i 2026 og bliver fremover en del af Arctic Sentry i rammen af NATO.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så viste begivenhederne i januar med al tydelighed hvor vigtig Grønland er i Rigsfællesskabet.

1. Det voldsomme demografiske misforhold

I 2009 trådte den nye grønlandske Selvstyrelov i kraft. Med ét pennestøg overdrog den danske stat råderetten og ejendomsretten over nogle af verdens mest strategisk vigtige naturressourcer samt en formel køreplan for fuld løsrivelse til de dengang knap 57.000 indbyggere i Grønland.

Tallene bag denne beslutning udstiller et historisk og demokratisk absurd teater:

Det geodemografiske faktum:

• Areal: Grønland udgør 2.166.086 km² – hvilket er præcis 98 % af Kongeriget Danmarks samlede areal.
• Befolkning: Der bor ca. 56.900 mennesker i Grønland – hvilket udgør blot 0,93 % af Kongerigets samlede befolkning.
• Det udeladte mandat: Ved folkeafstemningen i 2008 stemte 75,5 % af de grønlandske vælgere 'ja'. Men de resterende 99 % af Kongerigets befolkning i det sydlige Danmark blev aldrig spurgt.

Kritikere af processen har fuldstændig ret: At uddelegere kontrollen over 98 % af en stats samlede territorium samt en køreplan for uigenkaldelig opsplitning uden at udskrive en national folkeafstemning er et af nyere dansk histories største demokratiske svigt. Et politisk flertal i København traf afgørelsen over hovedet på borgerne.

2. Hvad blev foræret væk? Mineraler, energi og geopolitisk vægt

Ved at give Grønland den eksklusive ejendomsret til undergrundens råstoffer i 2009 forærede man ikke blot is og fjelde væk, men nøglen til det 21. århundredes globale magtbalance. De tabte ressourcer samler sig i tre hovedkategorier:

• Kritiske mineraler og sjældne jordarter (REE): Grønland rummer nogle af verdens største uforstyrrede forekomster af metaller som neodym, praseodym og dysprosium (f.eks. ved Kvanefjeld/Kuannersuit og Killavaat Alannguat). Disse er vitale for elbiler, vindmøller, mikrochips og moderne forsvarsmateriel. I dag sidder Kina tungt på dette marked.
• Gigantiske energireserver: Geologiske skøn peger på milliarder af tønder olie og enorme naturgasfelter ud for Nordøstgrønland og Disko Bugt, foruden massive uranforekomster i undergrunden.
• Arktisk dominans og ferskvand: Grønlands indlandsis indeholder ca. 10 % af verdens samlede ferskvandsreserver. Samtidig er Arktis blevet det vigtigste geopolitiske brændpunkt for USA, Rusland og Kina, hvor nye nordlige sejlruter åbner sig. Uden Grønland er Danmark en lille nordeuropæisk udkant; med Grønland er Danmark en arktisk stormagt med fast plads ved stormagternes bord.

3. Hvad er realiteterne i dag? Bloktilskud og Grundlov

Selvom råderetten over råstofferne blev afgivet, er Grønlands ønske om fuld uafhængighed stødt direkte ind i den økonomiske virkelighed. Den grønlandske velfærdsstat opretholdes i dag udelukkende af det faste danske bloktilskud på over 4,4 milliarder kroner årligt, som dækker omkring halvdelen af Selvstyrets offentlige indtægter.

Samtidig slår Grundloven og Selvstyrelovens § 21 fast, at selv hvis det grønlandske folk stemmer for uafhængighed, kræver en endelig løsrivelse en formel aftale mellem regeringerne samt – afgørende nok – et godkendende 'JA' fra Folketinget i København.

Skaden fra 2009 kan derfor fortsat rettes op. Danmark besidder ifølge Grundloven fortsat den uindskrænkede, suveræne eneret over Rigsfællesskabets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er her, vi må sætte ind for at redde, hvad reddes kan.

4. Løsningen: Beslutningsforslag om arktisk suverænitet

For at genvinde det nationale initiativ og sikre Kongerigets strategiske interesser må Folketinget udnytte sine eksisterende grundlovssikrede beføjelser. Vi skal etablere en massiv, permanent militær tilstedeværelse under dansk kommando og håndhæve et sikkerhedspolitisk veto mod fremmede stormagters opkøb af kritiske arktiske ressourcer og infrastruktur.

Nedenfor ses udkastet til et formelt beslutningsforslag (B-forslag) til fremsættelse i Folketinget:

Forslag til folketingsbeslutning

om skærpet militær suverænitet i Arktis, tættere allieret samarbejde, sikkerhedsscreening af kritisk infrastruktur samt krav om vejledende folkeafstemning i hele riget ved ændringer af Rigsfællesskabet

Beslutningstekst

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. december 2027 at iværksætte følgende tiltag for at sikre Rigsfællesskabets suverænitet, arktiske sikkerhed og den demokratiske forankring af rigets fremtid:

1. Etablering af international arktisk militærbase: Der indgås aftale med udvalgte NATO-allierede om at etablere en ny, højteknologisk militærbase i Grønland (f.eks. ved Kangilinnguit/Grønnedal eller Station Nord) med fokus på overvågning af nordlige sejlruter, luftrum og maritim sikkerhed.
2. Dansk overkommando og allieret integration: Al militær aktivitet og infrastrukturelt samarbejde på basen underlægges direkte operationel kontrol af Arktisk Kommando under Det Danske Forsvar. Basen fører Splitflaget og ledes af en dansk kommandør. Kerneinfrastrukturen finansieres af Danmark som led i opfyldelsen af NATO-forpligtelserne, mens allierede bidrager via rotationsordninger.
3. Sikkerhedspolitisk veto og screening af infrastruktur: Regeringen pålægger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Rigspolitiet at foretage permanent sikkerhedsscreening af alle større infrastrukturprojekter, lufthavne, havne og råstofkoncessioner i Grønland. Danmark vil nedlægge veto mod investeringer fra tredjelande, der vurderes at kompromittere Rigsfællesskabets sikkerhed.
4. Vejledende folkeafstemning i hele riget: Regeringen pålægges at fremsætte lovforslag om, at såfremt Folketinget i fremtiden skal tage stilling til en godkendelse af en aftale om Grønlands eller Færøernes fulde løsrivelse eller væsentlige forfatningsmæssige ændringer af Rigsfællesskabet (jf. Selvstyrelovens § 21), skal der forud for Folketingets endelige afstemning afholdes en vejledende folkeafstemning for borgerne i hele Kongeriget Danmark.

Hovedpointer fra bemærkningerne

Sikkerhedspolitisk ansvarlighed:

Forslaget udnytter statens ubestridte grundlovssikrede ansvarsområde for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ved at styrke den militære tilstedeværelse og screeningen af kritiske aktiver beskyttes hele Rigsfællesskabet mod udefrakommende stormagtsinteresser i et stadig mere tilspidset Arktis.

Demokratisk ligevægt og helhedssyn:

Ændringer af Kongerigets territorium og forfatningsmæssige grænser berører alle borgere i riget. Indførelsen af en vejledende folkeafstemning i hele Kongeriget sikrer, at Folketinget rådfører sig direkte med hele befolkningen, før der træffes uigenkaldelige afgørelser om Rigsfællesskabets fremtidige sammensætning.

❖ ❖ ❖